lørdag den 20. september 2014

That armpit hair


Ohøj kære læsere.
Jeg bruger tumblr en del. Faktisk rigtig meget og jeg er faldet over flere billeder af kendte modeller, sangere, osv. med billeder af deres behårede armhule. Jeg har ikke undersøgt det videre, men jeg vil gerne kommentere lidt på det. 

starten tænkte jeg fuck hvor kikset/klamt. Men, det er jo også hvad vi piger er opvokset med. At man er klam eller kikset, hvis man har hår i armhulerne. Ligeså snart piger kommer i puberteten og får hår diverse steder, så er det frem med skraberen. Jeg kom tidligt i puberteten og jeg husker at man blev drillet hvis ikke man barbrede sig. Det kunne jo nemt afsløres i omklædningsrummene til både idræt og svømning. Man så ned på de piger der ikke barberede sig. Så, det er meget tidligt, at man får banket ind i hovedet, at skal være hårløs.

Men hvorfor? Mænd behøver ikke at barbere sig under armene, det er ikke et krav. Men kvinder? De skal barbere sig. Hvis man tænker på kvinder med hår i armhulerne, tænker de fleste på feminister fra 70'erne. Det bliver set på, som værende flippet og usexet. Man ser jo fx. ikke fashionistaer med mørke hår i armhulerne, til diverse Fashion shows og man ser heller ikke playboy bunnies med en fin behåring i armhulen. 

Så hvorfor er det sådan? Jeg ved det ikke. Ikke med sikkerhed ihvertfald. Jeg tror at det rent praktisk har noget med hygiejne at gøre, sved osv. Men jeg tror også er det er noget rent visuelt og sexuelt. At kvinder skal være fine og at det er maskulint med behåring. Mænd er stærke og behårede. Kvinder en glatte og bløde. Dét er de rammer vi skal passe ind i. Det handler jo bare i bund og grund  om at passe ind. Også med behåring, selvom det kan virke lidt latterligt. En fyr sagde engang til mig, at man ikke kunne stole på piger med hår i armhulen.

Hvor står jeg selv? Jeg må sige at jeg er opvokset med at alt skulle barberes væk. Så jeg har svært ved at skulle lade min armhule stå i fuldt flor. Men jeg synes det er sejt at nogle kvinder tør gøre det og hviler så meget i sig selv. Jeg finder det positivt provokerende og nødvendigt, for at de næste generationer af små piger, ikke skal skamme sig og være bange for at blive mobbet, grundet lidt hår en en armhule. At det er okay være naturlig. Her til slut får i mit yndlings billede, af modellen Charlotte Free, der er et provokerende statement. Haleluja. Leave the hair alone.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar