Fuck.
Jeg er blevet indlagt igen. Jeg svor at jeg aldrig skulle indlægges igen. Lidt af et nederlag i mine øjne, selvom jeg ved at det er dét jeg har brug for. Jeg troede at jeg kunne klare mig selv og leve som et "normalt" menneske og at jeg havde fundet mig selv. Men det var ikke virkelighed. Siden jeg blev udskrevet sidst, har kørt rundt, lavet en masse ting og skubbet mine negative tanker og følelser væk. Det er så blevet til et bjerg af følelser, der fik mig til at knække... igen.
Mit største issue er mit selvværd og de høje krav jeg stiller til mig selv. Jeg har svært ved at tage imod komplimenter og jeg er bange for at folk pludselig vender mig ryggen og at det de fortæller mig er løgn. Jeg er paranoid og tænker alt for meget på hvad folk tænker om mig og jeg er så bange for at gøre noget forkert. Sådan har det altid været og jeg er derfor en pleaser med stort P. Det gør også at jeg hurtigt mister mig selv og ender med at være alt andet end mig selv.
Det eneste jeg altid holder fast i er min stil. Jeg ved hvad jeg kan lide og det ændrer sig ikke. Jeg kan godt være bange for at folk synes jeg ser mærkelig ud, men min stil giver mig en indre ro og en slags frihed. Derfor er modeugen den uge hvor jeg hviler mest i mig selv. Det er der jeg kan skeje ud og ikke være den syge Karoline.
Men jeg håber at denne indlæggelse, kan gøre mig mindre usikker på mig selv og styrke mit selvværd. Nu ved jeg hvad jeg skal fokusere på og så skal jeg bare finde ud af hvordan jeg kan få det til at ske. Jeg er træt af at føle mig mindre værd end alle andre og det skal der laves om på. ellers kommer jeg jo aldrig til at opnå noget jeg ønsker. Dette endte med at blive et meget personligt indlæg. Men jeg havde brug for at give jer en update og være åben. Tak for at du læste dette indlæg.
Karoline
